Struer Forsyning    forsyning@struerforsyning.dk

 

Ny gratis sms-service informerer kunder med øjebliks varsel

Struer Forsyning introducerer et nyt og unikt system, sms-service, der lynhurtigt kan informere kunderne pr. sms, hvis der opstår krisesituationer, driftsforstyrrelser, eller behov for serviceinformation   (f.eks målerskift eller påmindelse om årsaflæsning)
 
I krisesituationer er der ikke råd til at spilde tiden. Vi har nu taget konsekvensen og øget sikkerheden og informationsniveauet for vores kunder ved at indføre sms-service, der inden for kort tid kan alarmere samtlige kunder med adgang til en mobiltelefon.
 
Via sms-service kan vi nu lynhurtigt sende sms-beskeder ud til samtlige berørte kunder. Systemet er bygget sådan op, at det også er muligt at sende beskeder til geografisk bestemte områder, hvis problemerne  f.eks. begrænser sig til enkelte veje eller bydele.
 
Behovet for hurtig kommunikation opstår ofte. Blandt andet ved situationer omkring beskidt og forurenet drikkevand. En lynhurtig information på sms kan redde både menneskeliv  og forskåne kunderne for alvorlige sygdomme og infektioner. Derfor er det ambitionen at informere straks. Sms-service er konstant opdateret med de nyeste telefonnumre. Det sker via et samarbejde med landets teleselskaber.
 
Alle bliver informeret:
Alle vores kunder er automatisk tilmeldt sms-service. Det er både nemmere og mere effektivt, end hvis kunderne selv skulle tilmelde sig. På den måde er man nemlig sikker på at så mange som muligt får besked. Hvis uheldet skulle være ude, er der ingen grund til at frygte at man ikke får besked hvis man ikke ejer en mobiltelefon. Vi har nemlig altid overblik over, hvilke kunder, der har modtaget en sms-besked. De kunder der ikke har fået besked via mobiltelefonen, kan så informeres via almindelig brevpost eller på anden måde.
 
Til og afmelding
Selv om man har taletidskort eller hemmeligt telefonnummer har man også mulighed for at tilmelde sig her på hjemmesiden, og vil man undvære beskeden kan man selvfølgelig også afmelde sig ordningen. Sommerhusejere, pedeller og viceværter kan desuden tilmelde deres mobilnummer på de adresser der måtte være relevante.
E-mail
Der er desuden også mulighed for at tilmelde driftsmeddelelser pr. e-mail.
Ultimate Web